Kære alle, der følger med
Min nye bog er ude, og jeg glæder mig til at møde jer igen – tak for jeres rørende og begejstrede beskeder allerede.
Tak til mit forlag for støtten, til min redaktør for at kreere den fedeste, vildeste bog med mig – og tak til jer, der kiggede forbi forleden.
Jeg har arbejdet med bogen i alle mulige versioner, og jeg håber, I vil more jer, forfærdes over og heppe på Lasse i hans forsøg på at forene en turbulent opvækst med et ligeværdigt parforhold.
Jeg kan afsløre så meget, at selvom et menneske bryder fri og flytter sig økonomisk, er det ingen garanti for, at han også har bearbejdet det psykiske efterslæb fra dengang, han måtte overleve.
.
Da mediepresset i 2023 nåede sit højeste, blev jeg snart klar over, hvordan min livsstil kunne udvikle sig negativt, hvis ikke jeg var opmærksom.
Jeg boede mere ude end hjemme.
Jeg så ikke mine nærmeste, og det kneb både med de sunde vaner og grænserne. Der kunne altid arbejdes mere.
Men det var også i samme periode, at jeg fik ideen til Lasse.
Min romans hovedperson skulle leve en tilværelse, der mindede om min, men hvor succesen steg ham til hovedet, og han mistede sig selv i processen.
Med andre ord lod jeg Lasse tage én for holdet.
Uden selv at få skrammerne var jeg med, da Lasse krøb på maven over marken væk fra det fællesskab, han havde troet, skulle redde ham.
Jeg var med, når hans familie ringede og bad om penge.
Og jeg var med, da han sjoskede beruset på scenen for at oplyse publikum om, hvordan han personligt brød med sin triste barndom modsat de andre, der jo aldrig kom videre.
I kraft af Lasse fornemmede jeg konsekvenserne og styrede nogenlunde udenom.
Det er takket være ham (foruden mine nærmeste), at jeg formåede at rette op i tide.
Lærte at sige nej.
At slippe ansvaret oftere.
At genfinde balancen og perspektiverne oven på nogle turbulente år.
Tak for grinene, Lasse.
For forfærdelsen, de tåkrummende scener. Dit mod!
Jeg er bestemt ikke færdig med at skrive og optræde, men dig vælger jeg at betragte som et kapitel for sig.
.
Det var først i løbet af renskrivningen, at jeg for alvor bemærkede mængden af explicit indhold i bogen.
Jeg kunne have skånet mange for røde ører i togkupéen, og bogen ville formentlig blive mere tilgængelig, hvis jeg rensede den.
Men det ville ikke være min bog.
Det var ikke en politisk beslutning, at begær og s3lvskade skulle indtage nogen central rolle.
Det skete bare. Fordi det skete for Lasse.
Fordi den slags sker for mange som Lasse hver eneste dag, og jeg tror kun, det er sundt, at vi som læsere eksponeres for det grimme såvel som det skønne i tilværelsen.
For det fremmede såvel som det velkendte og universelle.
Verden er ikke enten/eller, og det kræver konstant øvelse at få øje på det sympatiske i et menneske, der nok handler usympatisk.
Ikke fordi vi skal acceptere og tilgive ham.
Men for at forstå og blive klogere på os selv.
Jeg håber, I vil vise Lasse en smule nåde derude.
Det er også helt okay at dømme ham og gå fuldt ud Team Emil!
.
Igen, kære alle. Jeg glæder mig til at ses derude!
Vh
Glenn
