I konkurrencesamfundet opfattes psykopati som en fordel

Indrømmet: Jeg væmmes sommetider ved mine psykologkolleger i erhvervslivet. Det var dem, der bl.a. hjalp udviklerne af de sociale medier med at ”hacke” forbrugerens opmærksomhed og hukommelse ved at appellere til hjernens ubevidste belønningssystemer på samme måde, som afhængighedsdannende, hårde stoffer ellers gjorde. Mennesket er et socialt væsen; udstødelse fra flokken var ensbetydende med døden, og det er sådanne indsigter, psykologerne brugte til at udvikle f.eks. like-funktionen. Man har endvidere opdaget, at hvis du formår at påvirke forbrugeren følelsesmæssigt, fremprovokere enten angst, vrede eller bekymring over det indhold, som vises, vil vedkommende forblive online i længere tid. Og det er vores tid, dvs. ”engagement”, virksomhederne lever af at videresælge til reklamebureauerne. Men på hvilken bekostning? Vores gode humør, fred i sindet, nærværende samvær med vores medmennesker. Som menneske opleves anerkendelse trygt og rart, men at stå model til andres meninger døgnet rundt, er sygeliggørende. Aldrig har så mange unge været ensomme. Aldrig har psykiske lidelser fyldt så meget i samfundsøkonomien. Og den algoritmeskabte splittelse af befolkningerne, som vi oplever verden over, er på niveau med tiden op til 2. Verdenskrig.        

Erhvervspsykologerne har længe benyttet sig af deres indsigt i menneskets psykologi med henblik på at udnytte forbrugeren; skabe profit for aktieindehaverne. Da jeg selv studerede adfærdsøkonomi på mit udvekslingsophold i Holland, blev vi på et tidspunkt stillet den opgave at designe en online-shops hjemmeside således, at færre forbrugere ville fortryde de valgte varer i ”indkøbskurven.” Indledningsvist stiftede vi bekendtskab med en virksomhed (virksomhederne besøgte ofte universitetet), der havde forhøjet dens omsætning med mere end en fjerdedel efter implementeringen af tilsvarende, psykologiske tricks. Konkret havde man fjernet krydset, som forbrugeren måtte klikke på for at annullere bestillingen, fra prisen og flyttet det hen over billedet af selve varen. Nu skulle forbrugeren dermed mere direkte takke nej til forestillingen om at svøbe sig i sommerkjolen frem forestillingen om at punge ud, hvilket naturligvis viste sig at være et vanskeligere tilbud at afslå.  

Glædes- og sultfremkaldende rengøringsmidler på McDonald’s-restauranterne i Frankrig er et andet eksempel på det, man inden for marketing-verdenen kalder ”subliminal priming” – dvs. den ubevidste plantning af en idé eller behov, som senere påvirker forbrugerens beslutningsproces. Listen med eksempler på uetisk brug af vores viden om menneskets psykologi og neurologi er uendelig.  

I dag modtog jeg så en mail – mailen, som gav anledning til denne kronik – fra CA Karrierepartner & a-kasse. Erhvervspsykologer fra People Test Systems udbød et kursus i de såkaldte ”mørke personlighedstræk,” som typisk anses for negative, men paradoksalt nok indeholder nogle eftertragtede egenskaber, idet flere af dem positivt forbindes med ”performance” og ”succes i jobbet”. Nærmere bestemt er der tale om psykopati (mangel på empati), narcissisme (overdrevet selvoptagethed) og machiavellisme (overbevisningen om, at målet helliger midlet), som samlet set menes at give individet en række konkurrencefordele på arbejdsmarkedet.

Skræmmende, ikke?

Eller dét, der egentlig rammer mig, er, at accepten af sådanne anti-sociale, dybt menneskefjendske træk efterhånden synes acceptable på et niveau, hvor a-kasserne er villige til at rådgive deres medlemmer i udnyttelsen heraf. Tendensen til at fremme sig selv på bekostning af andre må være en naturlig følge af konkurrencesamfundet. Og det samme må således de spidse albuer, uhæmmet selviscenesættelse, magtmisbrug, korruption, skattesvindel, nepotisme, personangreb i pressen, mundkurvsprincipper, smedekampagner, løgne og spin. Ikke sjældent har de store, internationale forskningstidsskrifter og aviser (herunder Forbes, Wall Street Journal, the Independent) demonstreret og berettet, hvordan netop ovenstående kendetegn ved f.eks. finansverdenen og regeringspolitik i særdeleshed virker tillokkende for hhv. amoralske, risikovillige, manipulerende og statussøgende individer.

Okay, indrømmet igen: Jeg synes, der tegner sig nogle nedslående realiteter. Hvis man lider af angst eller depression og dermed ikke er produktiv for arbejdsmarkedet, opfattes man hurtigt som ”syg” og ”passiv”; men at udvise narcissistiske eller psykopatiske træk, betyder ingenting, så længe man ellers udfylder jobbeskrivelsen.

Snarere tværtimod.

Alligevel vil jeg foreslå erhvervspsykologerne en alternativ måde at fortolke personlighedstestningen på fremover:

  • På baggrund af al jeres data, udvikl da et screening-redskab, som skal forebygge, at psykopater opnår lovgivende magt, ledelses- eller investerings-og finansieringsansvar i det hele taget. Henvis dernæst den pågældende til egen læge med henblik på yderligere udredning og tvangsbehandling.

 

Snarere end at spørge Hr. Kapital, hvad I kan gøre for ham, synes jeg, at I, som psykologer, burde spørge jer selv, hvordan jeres viden bedst kunne bruges i menneskehedens navn.