NY VÆRT PÅ P1!

Så skete det endelig! I DR var de begejstrede for konceptet, og jeg vil derfor sende live fra studiet hver søndag kl. 16 – 17 📡

MELLEM OS er et personligt samtaleprogram med afsæt i et aktuelt tema udvalgt af mig. Som lytter kan du undervejs ringe ind for at dele dine perspektiver, så vi forhåbentlig bliver klogere alle sammen.

I MELLEM OS vil jeg skabe et nærværende rum for erfaringer, følelser og erkendelser om at være menneske blandt andre mennesker lige nu.

FØRSTE GANG LIVE 30. AUGUST
Dagens emne er følelsesregulering og brugen af kunstig intelligens. 👾

Et barn, der lærer at rumme frustration, skam og vrede uden straks at flygte eller handle på følelsen, vil opnå en enorm frihed som voksen.
Jeg vil hævde, at evnen til følelsesregulering er et af de største privilegier, forældre kan give deres børn.
Det betyder ikke, at man altid er i balance.
Men at man kan tillade sine følelser uden automatisk at blive styret af dem.
Man kan være jaloux uden at kontrollere sin partner. Og føle sig afvist uden at konkludere, at man derfor er værdiløs.
Følelsesregulering gør det lettere at tåle kritik, løse konflikter, bevare relationer og træffe langsigtede beslutninger.

Men hvad gør vi, når vi ikke selv kan finde ro i det, vi føler?
Traditionelt har vi søgt naturen eller andre mennesker: en ven, en terapeut, en kollega …
I dag vender flere sig mod kunstig intelligens.

Vi spørger ChatGPT: Overreagerer jeg? Skal jeg gå fra min kæreste? Hvad skal jeg svare?
Men hvad sker der med os, når vi i stigende grad beder en algoritme om hjælp til at håndtere vores følelsesliv?

RING IND PÅ 88 32 82 28 📞
eller send en mail til:
mellemos@dr.dk

Programmet vil altid kunne findes i app’en DR LYD, eller hvor du lytter podcast.

♥️ Tak for samarbejdet:

Produktionsselskabet Rakkerpak
Jesper Frydenlund
DR for lån af studier til optagelserne af de to prøveafsnit.
De medvirkende, da vi testede formatet.

📷 Frederik Højfeldt Nielsen

Glenn Bech

Forfatter og psykolog

Glenn Bech

Forfatter og psykolog

NY VÆRT PÅ P1!

Så skete det endelig! I DR var de begejstrede for konceptet, og jeg vil derfor sende live fra studiet hver søndag kl. 16 – 17

Læs mere

LIMITED MERCHANDISE

Et skørt påfund rodfæstet i en dansk forfatter på turné rundt på landets spillesteder og kulturhuse! For sådan én skal vel medbringe merchandise, ikke?

Der er blevet lavet nogle få fine produkter, som har været med rundt på forårsturnéen her i april-maj, og som nu også bliver sat til salg via www.screamingbooks.dk

Der er trykt to forskellige t-shirts – én i hvid og én i rød. Der er lavet en kop, som du kan se på billedet, en notesbog og selvfølgelig den altid nødvendige mulepose.

Læs mere

DET SKAL BLIVE GODT NU

Den 11. juni udgiver min mor og jeg en bog, vi har skrevet sammen.

Den handler om en familie i opløsning. Om en kvinde på 23 år, der blev efterladt med to små børn.
En bog om overlevelse og svigt.
Om at gå i skole, være storebror og blive mobbet til fodboldtræning.
Om alt det, vi holdt hemmeligt for hinanden, men som foregik i hjemmet.

Læs mere