Essayistisk manifest

Dagbladet Information giver debutanterne ordet. Læs den meget generøse artikel – her – eller nøjes med mit personlige bidrag herunder:

Af Glenn Bech

Du kan være et godt menneske og dermed også en god mand.
Men du kan ikke være en god mand, hvis du er et dårligt menneske.

Så når det at være en ”rigtig mand” er vigtigere end at være et godt menneske, da er der tale om giftig maskulinitet.

Giftig maskulinitet er …

ødelæggende for sammenhængskraften i samfundet. Giftig maskulinitet er at tilskynde vores drengebørn til at tage plads og fylde; mens det især er pigebørnene, der skal lære at udvise hensyn, selvbeherskelse, selvopofrelse, tålmodighed, empati. Med konfliktsky stemmer anerkende knægten for sin præstation under samleje, også når hun selv er i smerte. Og det er et udtryk for giftig maskulinitet at affyre fyrværkeri i gaden, spytte på fortovet, smide skrald; nedstirre andre mennesker, gå i hælene på andre mennesker, kommentere på andre menneskers udseende; køre for stærkt, overhale indenom, snyde i køen. Lade opvasken stå til damen aka mor. Blive på sofaen, imens hun er taget til demonstration med sine veninder. Puste sig op for at få sin vilje. Larme. Generelt larme. Råbe af fjernsynet, råbe af computerskærmen, trampe i gulvet, slå i bordet, råbe ud ad bilruden, råbe fra altanen, råbe nede i gården. Råbe sammen med vennerne, som om de var de eneste i verden – kl. 02 om natten i et lejlighedsbyggeri. Muskelbiler, motorcykler. Det er et udtryk for giftig maskulinitet at forsvare og udvise overbærenhed med vores mænd, efter de endnu en gang fortabtes til et vredesudbrud, der tillod dem at overskride vores grænser, overfuse eller nedværdige os. At være mand skal ikke være ensbetydende med at slippe for ansvaret; vi skal alle overholde forventningerne om almindelig, respektfuld opførsel. Men fordi vi lever i et patriarkalsk samfund, internaliserer vi også alle sammen en vis grad af giftig maskulinitet. Selv piger og kvinder; piger og kvinder, der løber deres fædres ærinde ved at beskylde hinanden for at være skingre samt knaldende sig til tops, efter det i virkeligheden var en mand, der viste sig at have begået overgreb. Så hellere betvivle ofrenes historier end magtmisbrugernes. Og man skulle næsten tro, at drengene grinede hele vejen til banken— ”Man kan da heller ikke sige noget længere!” Vi er altså alle af og til medskyldige i at samtykke til patriarkatet; det er vi f.eks., når vi sminker, barberer eller på anden vis underordner vores personlige frihed for at tilfredsstille mændene (og dermed markedets) blik. Se blot pornoindustrien! Giftig maskulinitet er at dominere; er at true andre mennesker. Hæve stemmen for at få sin vilje; hæve hånden for at få sin vilje. Nødvendigheden af at tjene flest penge for at føle sig som en mand; en ”rigtig mand”. Giftig maskulinitet går i høj grad også ud over mændene selv. Vi er alle medskyldige i at samtykke til patriarkatet, når vi stadig opfatter kriterier såsom månedsløn, fysisk højde og skulderbredde som afgørende for en mands maskulinitet. Fordi så få drenge lærer at sætte ord på deres følelser, kommunikere konstruktivt, søge kompromisset, risikerer de tit at ende som nogle forkrøblede skabninger; forvoksede, forurettede, selvretfærdige småbørn; voldsparate, letantændelige unge mænd. Der skal typisk intet til for at ydmyge en mand. Hans stolthed er på størrelse med en ballon; hans evne til at rumme sine fejl forbliver en nål. Og det er således et udtryk for giftig maskulinitet ikke at kunne undskylde, i hvert fald ikke oprigtigt; at vrænge ad sårbarhed; eller nærmere, at forveksle sårbarhed med svaghed. Som skulle dét at bestige et bjerg være modigere end at række ud efter sine medmennesker? Giftig maskulinitet er fraværende fædre. Giftig maskulinitet er lukkede incelfora; enlige drenge og mænd, som overrepræsenteres i selvmordsstatistikkerne. Det er giftigt, giftigt maskulint at se ned på omsorgserhvervene, denne ”ineffektive offentlige sektor”, velfærdssamfundet, som vi alle ved, ”kun er for tabere, der ikke kan forsørge sig selv, de såkaldt ”bløde værdier”; at se ned på dem, simpelthen fordi de ikke er til at måle. Manden, der har svært ved empati, har naturligvis næppe nogen forståelse for, at han selv kunne være en belastning for sine nærmeste. Superheltefilmen præsenterer os ligesom for det modsatte af virkeligheden. Kvinden, der typisk holder sammen på manden; prinsessen, der redder helten fra sig selv. Hvilket selvfølgelig er en uretfærdig arbejdsfordeling i lyset af, hvem vi lader rende med æren, få det sidste ord, højeste lønninger. Det er giftigt, giftigt, giftigt maskulint kun at sørge for sig selv; rage til sig for enhver pris—survival of the fittest—Nej! Jordkloden kan ikke følge med, når op mod hver anden iblandt os forsøger at udnytte den for egen vindings skyld. Vi har brug for de bløde værdier for at redde os ud af klimakrisen. Langsigtede løsninger; forpligtende, tværnationale samarbejder. Fagforeninger. Borgerløn. Almene boliger. Bæredygtig produktion. Flere deltidsstillinger. Højere topskatter. Antiracisme. Selvopofrelse, behovsudsættelse, empati. Grundlæggende empati. Vi har brug for stærke stater til at regulere kapitalismens ulighedsskabende vækstregime – nøjagtig ligesom barnet har brug for den voksne til at sætte rammerne omkring legen: Nok er nok! Giftig maskulinitet er neoliberalisme. Giftig maskulinitet er skovfældning; privatstrande; mikroplast i vores lunger. Større fladskærms-tv; sneakers; børnearbejde. Giftig maskulinitet er statskup, krigsparader, plyndring, hooligankultur. Giftig maskulinitet er homofobi. Giftig maskulinitet er junglelov; skattesvindel, lystbåde, gated communities. Giftig maskulinitet er insider trading; massefyringer af de ansatte ’på gulvet’, mens bestyrelsen fortsat kan modtage dens aktieafkast. Giftig maskulinitet er private banker, private advokater, private sygehuse, private skoler; øget privatisering i det hele taget. Giftig maskulinitet er mig, mig, mig. Giftig maskulinitet er reklamer non stop. Satellitters lysforurening for stjernerne. Giftig maskulinitet er at ignorere corona-restriktionerne. Ældres massedød. Kronisk syges massedød. Udspekuleret, risikofri gambling med under- og middelklassens formuer; boligbobler, finanskriser. Størstedelen af vores religioner er baseret på giftig maskulinitet. Giftig maskulinitet er at opfinde samt holde fast i hierarkier, der placerer de traditionelt maskuline værdier og dermed manden øverst. Giftig maskulinitet er at forveksle femininitet med mangel på kompetence, på autoritet. Giftig maskulinitet er selveste kapitalismens grundforudsætning. Giftig maskulinitet er ikke bare medskyldig i men årsagen til klimakrisen. Giftig maskulinitet er utaknemmelighed. Giftig maskulinitet er narcissisme; og ud af alle narcissister estimerer man, at op mod 80% af dem er mænd.

Løsning? Lad ikke kønnet afgøre hvor høje krav om samvittighedsfuldhed, du stiller til dine børn.

Maj, 2021.