Mine ydelser som psykolog

Hvis du ønsker flere oplysninger vedr. min baggrund som psykolog samt de behandlingsforløb, jeg tilbyder, så klik venligst ind på følgende hjemmeside: www.psykologglennbech.dk, eller benyt linket – her.

Du er også velkommen til at læse følgende uddrag:

“At bryde med den negative sociale arv handler for mig at se ikke så meget om at overgå ens forældre hvad angår uddannelse eller indkomst, men snarere om at hele de traumer, som de aldrig selv fik helet og derfor kom til at give videre.”

Tilgang

Som børn lærer vi at knytte os til andre mennesker, når vores relationer har været præget af nærhed, forudsigelighed og tryghed. Vores forældre formår at aflæse og forstå vores følelser og behov; de har overordnet set forholdt sig til os på en empatisk måde. Og i de enkelte situationer, hvor de ikke var i stand til at rumme os, tog de efterfølgende ansvar for det og initiativ til at reparere på tilliden. Som børn skulle vi gerne opleve, at vores forældre er tilgængelige, og at vi frit kan opsøge dem, når vi har brug for det.

Forældre, der er deres ansvar bevidst, er forudsigelige i deres adfærd, så barnet ved, hvor de har dem. Der har ikke været store udsving eller pludselig tilbagetrækning af opmærksomhed eller omsorg.

Som børn skulle vi gerne hjælpes med at regulere vores følelser, så vi senere i livet bliver i stand til at gøre det selv.

Og vores forældre skulle gerne have respekteret vores grænser og understøttet vores naturlige, menneskelige udvikling, herunder retten til selvstændigt at udforske omverden samt danne vores egne meninger og interessefællesskaber. Dette gælder også, når vores følelser og tanker ikke nødvendigvis var i overensstemmelse med vores forældres.

Det er nemlig den trygge base – velvidende at vores forældre støtter os – der udgør selve forudsætningen for at udfolde sig som barn og senere ungt individ.

Som børn skal vi lære, at vi er værd at elske i os selv. Vores forældres kærlighed skal ikke være betinget af en særlig måde at være på, eller om vi opnår noget specielt i livet.

 

Sikker tilknytning som voksen

Disse føromtalte trygge måder, som personen blev mødt med i sine tidlige, nære relationer, fungerer som udgangspunktet for, hvordan vedkommendes relationer til andre mennesker generelt er i dag. Heri ligger bl.a.

  • Forventningen om, at andre vil være imødekommende samt interesserede i kontakt med én.
  • Selvsikkerheden i, at man har en værdi i sig selv. At man er den, man er, og at det vil andre typisk også værdsætte én for. 
  • Forventningen om at blive behandlet med medmenneskelig respekt for sine grænser.
 

Sikker tilknytning fungerer som en ballast, hvormed man i højere grad evner at rumme sig selv og det, man evt. måtte mærke – samt at række ud efter støtte, når noget er vanskeligt. 

Hvis man er sikkert tilknyttet, føles nærhed rart i et parforhold; man synes som regel om at være fysisk tæt på sin partner. Og det føles trygt at åbne op om tanker, følelser samt give udtryk for sine usikkerheder og sårbarhed, da man stoler på, at den vil blive mødt med forståelse i de fleste tilfælde. 

Mange med en mere usikker tilknytningsstil er til gengæld nervøse for at vise deres partner, hvor meget de i virkeligheden holder af vedkommende, og hvor afhængige de føler sig af ham/hende/den.

Som børn blev dem iblandt os med en mere usikker tilknytningsstil måske afvist i deres forsøg på at opsøge kontakt samt udløse omsorg fra forældrene; og nogle internaliserede hertil afvisningerne som noget, der skyldtes en defekt i dem selv. Eller de blev med andre ord afvist, fordi de ikke havde gjort sig fortjent til den kærlighed, de længtes efter. De havde ligesom ikke værdi nok i sig selv, til at andre rigtig kunne elske dem.

Som usikkert tilknyttet kan afvisning fra en partner således både vække skam og angst og utilstrækkelighedsfølelser – selv mange år efter.

Hvis man som voksen derimod er mere eller mindre sikkert tilknyttet fra barnsben, berører det sjældent selve ens menneskelige værdifølelse, om man en gang imellem bliver afvist. Tværtimod opfattes afvisningen i højere grad som en del af livet samt værende forskyldt den konkrete situation her og nu: Måske den anden blot var optaget af egne tanker, usikkerheder, behov og/eller øvrige forpligtelser? 

I et parforhold skulle man gerne kunne leve sammen som to individer, hvor der både er nærhed og plads til egne interesser. Relationen skulle helst ikke være plaget af angsten for at blive forladt, eller om partneren ikke elsker én lige så højt, som man selv elsker vedkommende. 

I den forbindelse melder den seneste forskning inden for tilknytningsteori da også et temmelig glædeligt fund; nemlig at hvis blot én af partnerne i et parforhold er mere eller mindre sikkert tilknyttet hjemmefra, vil det kunne smitte af og gøre den anden tryggere med tiden. 

Med andre ord: Der er hjælp at hente.

 

Hvad end der er tale om et dybt venskab, et kærlighedsforhold eller en terapeutisk relation, vil den sårbare person kunne opleve bedring i kraft af at føle sig rummet på en måde, der minder om den, vedkommende længtes efter som barn eller ung og i virkeligheden altid havde gjort sig fortjent til – og dvs. blot som værende menneske. 

Som en sidste tilføjelse skal det nævnes, at langt de fleste mennesker har det med at springe mellem kategorierne; ingen er således udelukkende sikkert- eller usikkert tilknyttet hele tiden. Som individer er vi sammensatte på et væld af måder, og vores selvværd og tryghed vil også typisk være påvirket af den konkrete situationen, vi befinder os i. Om vi generelt er tilpas udhvilede, velernærede og meningsfuldt stimulerede, ja, den slags har naturligvis en stor indflydelse på vores overskud i hverdagen.

At læse ovenstående udgør altså ikke nødvendigvis den samme oplevelse for to personer, da de netop på forskellig vis og i varierende grad vil kunne spejle sig i indholdet. Som klient (eller kommende klient) behøver man ikke at spekulere for meget over, om ens problematikker eller endda traumer er hhv. ‘tunge’ eller ‘svære’ nok til at blive taget seriøst af en behandler.

Tværtimod.

Hvad end man har brug for akut hjælp eller snarere at forebygge, at de ting, man evt. måtte sloges med, skal udvikle sig yderligere, så vil jeg argumentere for, at en investering i sin mentale sundhed faktisk er noget af det bedste, man kan gøre for sig selv – snart sagt uanset hvad.

Hvis ikke jeg var overbevist herom, var jeg selvfølgelig heller ikke blevet psykolog.

Hvis du forstår engelsk og nyder at lytte til podcasts, går mine varmeste anbefalinger i øvrigt til Therapist Uncensored, som er utroligt dygtige til at formidle tilknytningsteorien samt andre psykologiske problemstillinger på en venlig og tilgængelig måde.

International clients, please feel free to follow this –link– in order to visit my designated web page; or click on the image if you would like to examine my clinical profile as shown at Psychology Today.