Mine ydelser som forfatter
Jeg underviser på biblioteker, højskoler, workshops, uddannelsesinstitutioner og individuelt.
Jeg rejser gerne vidt omkring for at læse op, samtale og holde foredrag.
Men jeg arbejder ikke gratis. Jeg ønsker hverken at undergrave min kunstform og/eller underbyde mine kolleger.
Hvis vi som samfund skal beriges af den litteratur, der ikke umiddelbart lader sig begrænse af kapitalismen, er vi nødt til aktivt at vælge den til.
Hør selv:
Forfatterforedrag
TV- og radiovært Anne Glad inviterede mig i studiet til en samtale om Farskibet. Det kom der denne fine podcast ud af, lyt med, hvis I har lyst.
Find selve udsendelsen via dette link: https://www.dr.dk/radio/p1/bogselskabet/bogselskabet-2021-03-10
Professor i psykologi, forfatter og radiovært Svend Brinkmann inviterede mig i studiet til en samtale om Farskibet samt selve autofiktionen som genre.
Lyt med -her-
Glenn er aktuel med den selvbiografiske bog ‘Farskibet’, der tager udgangspunkt i det tomrum, fortællerens fars pludselige selvmord efterlader i familiekonstellationen. Vi taler om tilknytning og heling i parforhold, giftig maskulinitet, barndomstraumer og McDonalds. Dansk litteratur er voldsomt vedrørende for tiden. Mange nye digtere og forfattere beretter og skriver poesi, der revser vores system og forsøger at rykke mod en bedre fremtid — muligvis en mere omsorgsfuld fremtid. I dette afsnit fortæller den anmelderroste forfatter og privatpraktiserende psykolog Glenn Bech om sin bog ‘Farskibet’. Vi snakker om, hvordan giftig maskulinitet gennemsyrer vores samfund og hænger sammen med traumer. Vi snakker om, hvordan bogen blev til, og ender i kroge såsom tilknytning, vanskelige terapeutiske samtaler samt galgenhumoren. Og så snakker vi desuden om boomer-generationen, der er ved “at smuldre for øjnene af os.”
Selve podcasten findes – her –
Avisen Live, Albertslund litteraturfestival, d. 2. oktober 2021.
Weekendavisen, 23.02.2022
Tekstkritik og gennemlæsning af manus
Ønsker du hjælp til struktureringen af dit manuskript? Eller ønsker du blot min umiddelbare, professionelle tilbagemelding på, hvad der virker og/eller virker mindre godt? Måske du ønsker hjælp med ansøgningen til en af Nordens skriveskoler? Eller måske du ønsker at appellere til forlagsredaktøren?
Send mig endelig en besked.
Pressen skriver ...
- Her, plukciteret fra anmelderen hos Weekendavisen: “Derfor føles det også logisk (men ikke mindre ærefrygtindgydende), at Farskibet lader alle sine observationer samle sig til en enkelt syntese om det, bogen selv benævner giftig maskulinitet. Den vold, der både udøves – mændene imellem, mod kvinder og indad mod sig selv – spindes sammen til en samlende fortælling om at blive nægtet og fornægte eget følelsesliv.” “På den måde kan Farskibet også læses som et manifest for selvomsorg eller medmenneskelighed, for bogen demonstrerer med tårevædet tydelighed, at sårbarhed kan (og måske skal) bæres som et nøgent panser. Hvilken skøn ting at blive mindet om.” Weekendavisen. 22.01.21.
- ”Farskibet er ikke bare et mesterligt svendestykke, som sender forfatteren i raketfart mod de litterære tinder. Den er det massive 557 sider tunge bevis på, at han på trods af farens selvmord og morens efterfølgende valg af voldelige og chauvinistiske ægtemænd forstår at manøvrere sig ud af sin skæbne og tage magten over den, litterært og i virkeligheden.” 6/6 hos Jyllands-Posten. 22.01.21.
- Her er det Informations anmelder, jeg plukciterer fra: ”Glenn Bech udnytter i Farskibet til fulde romangenrens radikale rummelighed.” Og til allersidst: ”Som roman fungerer den som beholder for et kaotisk og smertefuldt stof, der bliver præsenteret på en måde, der rykker i en. Egentlig er det vel optimalt, når man sidder med en debutbog, at dens måde at være spændende på er så uvant for en, at det forvirrer.” Fantastisk! Dagbladet Information. 22.01.21.
- BØRSEN * * * * *: “Et enormt ambitiøst og vellykket kampskrift … uafrystelig debut.” 22.01.21.
- * * * * * * Dagbladenes Bureau: “Lad mig komme med en tilståelse: Jeg nyder som regel et glas rødvin, mens jeg skriver en boganmeldelse. Men dette er første gang, jeg hæver mit glas og udbringer en skål.” “Den er så vild og stærk og klog, at der ikke er andet for end at give topkarakter, hvilket må være højst usædvanligt for debutanter. Men Glenn Bech er også usædvanlig.” “Hovedværk eller ej – her er tale om et mesterværk.” 02.02.21.
- Kristeligt Dagblad * * * * *: “En påtrængende roman, der nærmest er umulig at skubbe fra sig, fordi forfatteren har formået at omsætte den personlige tragedie til et kunstværk, der angår os alle … Et på én gang sårbart og kraftfuldt, vredt og omsorgsfuldt kampskrift … Et horisontudvidende og rørende vidnesbyrd fra en verden, der ellers er skjult for mange.” 27.01.21.
- Politiken * * * * *: “Et stykke aldrig før set socialrealisme … Giver sorgen og undertrykkelsen en stemme,” 23.01.21.
- Kritiker på Weekendavisen Lars Bukdahl om Farskibet, 19.02.21: “Bech-bogen bliver en hvirvlende monstrøs og flerstemmig, helt åben undersøgelse af biografien og identiteten som en eventyrlysten udfoldelse af den genrebastard, som romanen oprindelig var, for 200 og 300 og 400 år siden, hos Charles Dickens, Laurence Sterne, Cervantes.” “Glenn-jeget i Bech-bogen taler i sådan cirka 117 tunger, men giver også de øvrige personer lov til at tale i eget navn med egne ord. Her er det manisk friskfyragtige (eller som tidl. nævnt ‘terroristisk joviale’) stedfar nr. to, Søren, der er på banen i charter-videoen (fra familiens Kreta-rejse): »… fresh meloooon! caffe late – syltetøøøj!! råber S efter en pooltjener og griner, idet vedkommende kommer over imod os, han skulle nemlig ikke have noget alligevel« En readymade-karikatur som det mindeværdigste, mest Dickenske person-uhyre i ny, dansk litteratur! At huske sig fri som den mest håbefulde hævn.“
- Fra Litteratursiden.dk, marts 2021: “Debutanten Glenn Bech tager med sit affektive og storslåede sørgeskrift erindringslitteraturen til et nyt sted, hvor sorgen sidder i selve sproget. Hvordan ser et faderopgør ud, når ens far kun er en tåget erindring fra ens tidlige barndom? Og hvordan beskriver man en opvækst i fraværet af en far, der begik selvmord? Glenn Bech har gjort et overbevisende forsøg, hvor han beskriver konsekvenserne af farens selvmord. Dette faderlige fravær gør Bech via sproget konkret. Eller konkret er så meget sagt, for det kan diskuteres, hvor konkret Bechs springende og fragmenterede sprog er. Men det konkrete ligger i måden, hvorpå det fragmenterede sprog mimer det at erindre. For vi erindrer ikke i lige linjer. Især ikke, når det vi mindes er smerteligt og skamfuldt. Sjældent har jeg følt mig så følelsesmæssigt engageret som ved læsningen af dette storslåede sørgeskrift.”
- “Det er ikke volden, der har det sidste ord.” Anmeldelse i Folk & Kirke. Her, et kort uddrag: “Lidelsen er et grundvilkår, vi helst ikke vil vide af. I sin fremragende debutroman ‘Farskibet’ ser Glenn Bech lidelsen i øjnene uden at glatte ud og gøre det onde godt, men også uden selvmedlidenhed. Han insisterer på at tage ansvar for sit liv og går i kødet på den ’giftige maskulinitet’, der udøves af både mænd og kvinder og ødelægger livet for andre.”
- På Litteratur Nu skriver anmelder, Ida Johanne Baunkjær, bl.a. følgende om mit bidrag til Forfatterskolens afgangsantologi, 2019: “Det er en retroperspektiv fortælling, der nænsomt forsøger at spore sig ind på traumet. Erindringsarbejdet udføres med så stor omhu, at tvivlen må være dens naturlige følgesvend, og fortællingen er hele tiden til forhandling. Jeg er som læser konstant opmærksom på den bevidsthed, som fortællingen udspringer fra, en følelsesmæssigt påvirket og tøvende bevidsthed, som står i radikal modsætning til den klassiske, autoritative fortællerstemme, der med køligt overblik fremlægger tingenes gang. En kølighed og klarhed i tanken, der kan være svær at identificere sig med, og måske netop derfor oplever jeg som læser, at membranen mellem tekst og læser her er meget tynd. Eller… måske er det den tynde hinde mellem den traumatiske erfaring og teksten, der skaber intensiteten. Jeg er i tvivl. Men hårene på mine arme rejste sig i hvert fald under afgangsoplæsningen, ligesom når et stykke musik virkelig går i kødet på én.” 19.11.19.
- Henriette Junker, autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi, anmelder Farskibet for Dansk Psykolog Forening – Fagbladet P – 09.07.21: “Bogen præsenterer en udfordring lig den, psykoterapi kan udgøre, når vi til tider møder klienter, som udfolder deres indre i en lignende utilgængelig form. Hvor vi skal anstrenge os, vride og dreje vort blik og empati-spekter, for at få adgang til indlevelsen i en eksistens og dennes udtryksform. Kun hvis vi formår at flytte os, kan vi begynde at begribe et andet menneskes trængsler. ”Farskibet” er altså en krævende bog. Det giver mening, når Glenn Bech omtaler bogen som nødvendig for ham at skrive. Som en art ”djævleuddrivelse”, som han rent faktisk opnår en lettelse ved at overstå. Glenn Bechs bog kan således forstås som hans egen nødvendige terapi. Men den er også nødvendig for os som psykologer i særdeleshed at læse. Den er et kongeeksempel på meningen i at lade skønlitterært materiale være en afgørende del af vores fortløbende faglige dannelse. Endnu før jeg læste denne bog tonede Glenn Bech en aften frem på min tv-skærm i et Deadline-interview med et hårdt og prøvet blik, emmende af noget, jeg fortolkede som lige dele levende vrede og upyntet skrøbelighed, som synes at stå i fin aktualiseret samklang med bogens både inderlige og rørende nerve. Tak til forfatteren for modet til, i sit blik og sine skrevne ord, at vise kampen, som han endnu kæmper. Og til at skildre sin og menneskets lidelse uden psykologens videnskabelige neutralitet.“
Hazel Evans (translator): “After reading 1/4 of the book (unsure whether I would continue):
As if written in private language. An impressive, fascinating, but not very enjoyable reading experience that
poses the question: Is language to create intimacy or distance?
After reading the whole book:
An insanely skilled writer and thinker, hidden behind and in and under a language that struggles to find the
words and the structure for something so indescribable—and in representing that struggle stylistically, he
succeeds in finding the only ‘right’ words. I, the reader, must also feel something, I too have to struggle a little to wrap my head around something that is difficult / impossible for everyone (incl. the author himself)
to understand. I still won’t say that it was an easy or consistently enjoyable reading experience, but I was
blown utterly away by it.”